Seneste nyt
Bustur opsamling.
Så er vi ved at være klar til den vigtige EM-kvalifikationskamp på lørdag mod Serbien.
Bussen som kommer fra trekantsområdet samler os op 2 steder på sin vej over Fyn.
1. P-pladsen ved afkørsel 54 Vissenbjerg kl. ca. 14.45-15.00, med forbehold for forsinkelser på vejen. Stå klar fra kl. 14.45.
2. Dannebrogsgade i Odense, bag ved banegården ca. kl. 15.30-15.45. Her skal man selvfølgelig være klar fra kl. 15.30.
PS. I Odense mødes nogle af os på Giraffen i Banegårdscenteret til lidt fælles opvarmning ca. 1½-2 timer før busafgang, håber at se dig også.
I bussen vil der blive solgt øl og vand til rimelige priser, så man skal ikke selv medbringe drikkevarer. Desuden er der måltips og måske også lotteri, så tag rigeligt med penge med.
Når vi kommer til Parken er vi alle inviteret til opvarmning på Østerbro Stadion, som ligger lige ved siden af Parken. Det er B93s fanklub i samarbejde med diverse roligan klubber som inviterer.
Venlig hilsen
Fynske Roligans
Danmark - Serbien bustur.
Danmark - Serbien incl. transport Fyn - København og retur.
EM-kvalifikationskamp, denne gang mod Serbien i Parken lørdag d. 13. juni 2015.
Vi kører i bus i samarbejde med Roliganklub Trekanten, så der vil være mulighed for opsamling på motorvejs strækningen Middelfart - Nyborg.